Psykolog Kathrine Fink

Behandling af traumer og PTSD

Hvad er traumer?

Traumer er psykiske reaktioner på overvældende eller skræmmende oplevelser, der kan være svære at bearbejde. Disse oplevelser kan opstå som følge af vold, overgreb, ulykker, tab eller andre livsomstændigheder, der har føltes overvældende.

For nogen kan traumer føre til vedvarende symptomer som angst, flashbacks, mareridt og følelsesmæssig afstandtagen, kendt som posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Disse reaktioner kan gøre det svært at fungere i hverdagen og føle sig tryg i verden.

Jeg tilbyder professionel hjælp til at bearbejde traumer, så du kan genfinde ro, tryghed og mening i dit liv.

Hvordan påvirker traumer og PTSD hverdagen?

Traumer kan efterlade dybe spor i din dagligdag. Mange oplever:

  • Vedvarende frygt eller uro.
  • Flashbacks eller påtrængende minder om den traumatiske begivenhed.
  • Undgåelsesadfærd, hvor man undgår steder, mennesker eller situationer, der minder om traumet.
  • Følelsesløshed eller vanskeligheder ved at oprette forbindelse til andre.
  • Søvnproblemer, irritabilitet eller koncentrationsbesvær.

Disse symptomer er normale reaktioner på ekstreme oplevelser, men de kan blive så vedvarende, at de forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker. Den gode nyhed er, at det er muligt at arbejde gennem traumer med den rette støtte og behandlingsmetoder.

Hvordan kan behandling med prolonged exposure hjælpe?

En effektiv metode til at behandle traumer og PTSD er prolonged exposure therapy (langvarig eksponeringsterapi). Denne evidensbaserede tilgang hjælper dig med gradvist at konfrontere de minder, følelser og situationer, der er forbundet med traumet, i et trygt og kontrolleret miljø.

Behandlingen fokuserer på at bryde den undgåelsescirkel, som ofte opstår ved traumer, og som fastholder angst og ubehag. I terapien arbejder vi med:

  • At forstå traumet og dets påvirkning: Vi starter med at kortlægge de tanker, følelser og adfærdsmønstre, der fastholder symptomerne.

  • Gradvis eksponering: Du guides gennem en proces, hvor vi arbejder med de minder og situationer, du undgår, i et tempo, der føles trygt. Dette reducerer angstens intensitet over tid og hjælper dig med at genvinde kontrollen.

  • At bearbejde traumatiske minder: Vi arbejder med at fortælle historien om traumet på en måde, der gør det mindre overvældende, og som giver dig mulighed for at genvinde din styrke.

  • At udvikle nye mestringsstrategier: Du lærer konkrete værktøjer til at håndtere ubehaget ved traumet og finde tryghed i både dig selv og omverdenen.

Mit mål er at støtte dig i at bearbejde dit traume og finde en vej frem, hvor traumet ikke længere styrer dit liv.

Tag det første skridt i dag

Traumer kan føles som en tung byrde, men det er muligt at arbejde gennem dem og finde tilbage til en hverdag med mere ro, balance og tryghed. Med professionel hjælp kan du genvinde kontrollen over dit liv.

Fordele ved behandling hos mig

  • Erfaring med behandling af traumer og PTSD.
  • Trygge og nærværende rammer i Aarhus C.
  • Mulighed for fleksible løsninger, herunder online sessioner.
  • En empatisk og individuel tilgang, der sikrer, at du bliver mødt, hvor du er.

Kom igang med behandling

Udfyld formularen her og så kontakter jeg dig snarest muligt.

Priser og vilkår

Individuel terapi (50 min.): 950 kr.
Betaling sker via mobilepay i forbindelse med samtalen.

Jeg har ikke ydernummer, og du kan derfor ikke bruge en lægehenvisning hos mig. Til gengæld har jeg kort ventetid. Afbud sker pr. sms, mail eller telefon senest 24 timer før ellers betales fuldt honorar. Ved udeblivelse betales fuldt honorar.

Find mig midt i Aarhus

Jeg har klinik centralt i Aarhus i det hyggelige, orange bindingsværkshus på Vestergade 58L. Klinikken ligger i den bagerste del af gården, som er trukket væk fra byens travlhed og hvor der er ro til samtale. 

Der er god mulighed for parkering tæt på, fx i Q-park Vestergade 65. Derudover stopper mange busser ved Vesterbro Torv, som er få minutters gang fra klinikken.

Om klinikken

Klinikken er placeret centralt i Aarhus tæt på Vesterbro torv. Der er god mulighed for parkering i Q-park på Vestergade 65 eller i Magasin. Derudover stopper mange busser ved Vesterbro Torv, som er få minutters gang fra klinikken.

Psykolog Kathrine Fink

Vestergade 58L,
8000 Aarhus C

Telefontid

Mandag – fredag: 8.30 – 9.00
Telefon: 26 35 55 92
Email: kathrine@psykologkathrinefink.dk